Stiholt i Grønland indgår servicepartnerskab med HMF
Samarbejdet sikrer lokale entreprenører og vognmænd en pålidelig og effektiv løsning til reparation og vedligeholdelse af deres udstyr, uden at de behøver at søge hjælp uden for Grønland.
Med Stiholts værksted i Nuuk som ny servicepartner kan kunder nu få hurtig og kvalificeret assistance. Samarbejdet sker i tæt samarbejde med HMF's tekniske serviceafdeling i Danmark, hvilket garanterer, at kunder i Grønland modtager den samme høje standard af service og support, som HMF leverer globalt.
Specialister i hydraulik og alsidig service
"Selvom Grønland er et stort land, er det et lille marked, hvor alsidige kompetencer er essentielle. Hos Stiholt er vi rustet til at håndtere både lastbilservice og reparationer af HMF-kraner, hvilket gør os til den oplagte partner," udtaler Henrik Steffensen, værkstedschef hos Stiholt i Nuuk. Henrik kan kontaktes på hws@stiholt.dk eller telefon +299 29 44 08.
Salg og rådgivning i Grønland
For køb og rådgivning omkring HMF's produkter i Grønland kan kunder henvende sig til HMF's regionale salgschef, Peder Ringsted, på prs@hmf.dk eller +45 51 54 64 05.
Med Stiholt som lokal servicepartner kan HMF nu tilbyde både hurtigere service og større tryghed til sine kunder i Grønland.