HMF Group leverer stabile resultater i et udfordret marked – og gør sig klar til vækst

HMF Group lander et driftsresultat (EBIT) på 58 mio. kr. og en samlet omsætning på 1.061 mia. kr. i 2024. Selvom omsætningen er faldet i forhold til året før, har virksomheden fastholdt det samme niveau i driftsresultatet – takket være agilitet, skalerbarhed og et skarpt fokus på effektivitet.

”Selvom markedet har ligget på et lavt niveau, har vi fastholdt vores driftsresultat. Vi har tilpasset vores forretning til markedsvilkårene og været tæt på vores kunder,” siger Mikkel Andersen, CEO for HMF Group. “Markedsudsving ser ud til at være blevet det nye normale, så vores evne til at omstille os hurtigt er noget, vi vil styrke endnu mere fremadrettet.”

Klar til markedsopsving

Med de første tegn på bedring i markedet, forventer HMF, at anden halvdel af 2025 vil byde på nye muligheder.

”Vi tror på vores plan. Vi tror på de investeringer, vi har sat i gang. Og vi tror på, at de tiltag, vi har taget, vil begynde at give resultater i anden halvdel af året,” siger Andersen. “I 2024 frigjorde vi kapital og satte vigtige initiativer i gang for at gøre os klar til vækst. Nu er vi klar til at handle.”

HMF har haft fokus på at forbedre skalerbarhed og øge effektiviteten. Virksomheden har optimeret arbejdskapitalen og geninvesteret strategisk i initiativer, der skal sikre vækst – fra udvidelse af markedsnærværet både lokalt og internationalt til styrkelse af kundeforhold og service.

Agil, sund og klar til vækst

Selvom omsætningen faldt en smule, holdt virksomheden fast i kursen – og fastholdt en slank, sund forretning med et proaktivt mindset. HMF går ind i 2025 i en stærkere position – økonomisk styrket, operationelt agil og klar til vækst – med ambitionen om at passere milliardgrænsen.

”Vi trækker i de rigtige håndtag for at skabe vækst. Vi ved, at markedet er derude, og vi har tænkt os at tage vores del,” siger Andersen. ”Vi har tillid til vores plan, vi handler målrettet – og vi tror på, at det at være tæt på vores kunder, gør forskellen.”

2025 markerer også HMF’s 80-års jubilæum – en milepæl, der vidner om en lang historie med evnen til at navigere i skiftende markeder og tilpasse sig nye virkeligheder. Som en del af jubilæet åbner virksomheden sit nye Customer Experience Center i Galten og fortsætter med at styrke sin tilstedeværelse på nøglemarkeder.

Stærke værdier og socialt ansvar

Ud over de kommercielle tiltag fortsætter HMF Group sit fokus på social ansvarlighed. I 2024 donerede virksomheden hospitalsudstyr til en værdi af 6,6 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital – et udtryk for ønsket om at gøre en positiv forskel, også uden for forretningen.

Yderligere information

Pressekontakt: Mia B. Sølvsten – pr@hmf.dk eller +45 51 54 62 22.