König & Kaiser vækker opsigt med lastbil uden fører

Jens Kaiser vækker stor opsigt, når han betjener sin mørkeblå lastbil uden for førerhuset - hvordan er det muligt?

Et kig ind i fremtiden

Jens Kaiser fra det tyske firma König & Kaiser vækker stor opsigt, når han betjener sin mørkeblå Volvo-lastbil. Ikke kun fordi han betjener lastbilen med ekstrem præcision, men også – og ikke mindst – fordi han betjener lastbilen uden for førerhuset.

For de fleste virker synet af en lastbil uden fører måske som et kig ind i fremtiden, men det er ikke desto mindre hverdag hos König & Kaiser. Virksomheden er nemlig i besiddelse af én ud af i alt kun 6 lastbiler i Tyskland, der kontrolleres med en såkaldt Drimote-kontrolenhed. Det er en fjernbetjening, der kan overtage alle de styrefunktioner, som en chauffør normalt varetager siddende i sin lastbil.

Dette innovative styresystem sikrer lastbilchauffører en række fordele:

Ved navigation gennem smalle byggepladser har lastbilchaufføren normalt enten brug for én der dirigerer ham, da han ellers er nødt til at forlade bilen ad flere omgange, for at kunne begå sig uden at beskadige noget. Takket være Drimote-styresystemet kan Jens Kaiser navigere sin Volvo problemfrit, hurtigt, præcist og sikkert – selv under ekstremt vanskelige vilkår.

Sikkerhed i fokus med HMF

Sikkerhed i fokus med HMF

En selvkørende lastbil har naturligvis brug for en ligeså imponerende kran. Da valget om den rette lastbilmonterede kran skulle tages, var det stabilitet og sikkerhed, der var i højsædet. Derfor valgte König & Kaiser en HMF 7020-OK6 kran. HMF’s stabilitetsovervågningssystem EVS var det, der virkelig tiltalte König & Kaiser, der værdsætter sikkerheden ved krandrift.

EVS er et HMF-patenteret* dynamisk stabilitetssystem, der sørger for maksimal stabilitet og sikkerhed under kranbetjening og HMF var foregangsvirksomhed for udviklingen af dette system.

Det er König & Kaisers første lastbilmonterede kran, og virksomheden har været yderst tilfreds med deres HMF kran. Det tyske firma fremhæver især den høje service fra HMF’s medarbejdere, som altid er villige til at give en hjælpende hånd. Derudover har kranen imponeret virksomheden med dens lave egenvægt, lave indbygningsmål, samt stilrene design.

*Patent udløbet april 2019