HMF slukker brande i Polen

Vores distributør, HMF Polska, spilder ikke tiden! I samarbejde med en specialist i opbygning af specialkøretøjer har virksomheden bygget intet mindre end 36 redningskøretøjer med HMF kraner.

36 redningskøretøjer

Du har måske tidligere læst vores historier om redningskøretøjer med HMF-kraner fra det amerikanske og ungarske Brandvæsen - men vidste du, at HMF-distributør HMF Polska Sp.Z o.o. også leverer kraner til redningstjeneste?

HMF Polska har i samarbejde med firmaet SZCZĘŚNIAK Special Vehicles leveret 28 mellem redningskøretøjer (4x4) med HMF 910-K2-RCS-kraner samt 7 store redningsbiler (4x4) udstyret med hver deres 2130K kran til det polske brandvæsen - alle monteret på Scania-chassiser.

Tidligere har HMF Poland og SZCZĘŚNIAK også leveret en mellem redningsbil med en HMF 1320K monteret på et 2-akslet Scania P 450 B4x4HZ-chassis til en brandskole i byen Bydgoszcz.

Hvad gør HMF kraner velegnet til redningsarbejde?

Det korte svar: EVS-stabilitetsovervågningssystem

Ved krævende terræn eller ujævne overflader - når der f.eks. skal bugseres ulovligt parkerede biler - sikrer kranernes stabilitetssystem optimering af arbejdsområdet uden at være begrænset af, at skulle trække støttebensbommen ud. EVS gør det muligt for kranen at arbejde i hele arbejdsområdet, dvs. 420°.

Fjernstyring og HMF InfoCenter

Alle kranfunktioner udføres ved hjælp af radiofjernstyringssystemet installeret på redningskøretøjerne. For ekstra sikkerhed er fjernstyringsboksen udstyret med et HMF InfoCenter-display, som i samarbejde med RCL-sikkerhedssystemet informerer og advarer kranføreren i tilfælde af problemer med stabiliteten. Denne løsning giver føreren mulighed for at betjene kranen på lang afstand (fjernbetjeningens rækkevidde er over 100 m).