Ny kranindpakning giver en bedre kranoplevelse

HMF har investeret i en ”kranpakker”. Robotten pakker kranen ind i strækfolie, der beskytter kranen under transport, og hvis den skal på lager.

Lagerchef Steen Marstal giver et overblik over fordelene for både distributører, forhandlere og kranførere. 

En krans rejse fra produktion til dens retmæssige ejer er ikke altid en dans på roser. Turen fra fabrik til partner kan være belagt med hindringer, og ventetiden mellem på- og aflæsninger kold og beskidt.  

Målet er, at vores kunder modtager et produkt, der er blevet passet godt på,” siger Steen Marstal, lagerchef hos HMF. ”Den nye kranpakker beskytter kranen, så den stadig fremstår spritny, når den når frem til sin retmæssige ejer.” 

Ifølge Steen Marstal vil både HMF partnere og kranoperatører opleve fordele med den nye proces. 

Indpakningen af kranerne letter arbejdet for vores partnere, fordi kranerne er godt beskyttet mod vind og vejr. Som distributør kan du sagtens  stille kranen på lager - også udendørs - indtil det er tid til at montere den på kundens lastbil.” 

Forbedringer der er til at tage og føle på

Indpakningsmaskinen - også kaldet en flexrobot - lejes af Vangby og kan pakke flere hundrede HMF kraner ind om måneden. Den blev introduceret på HMF’s fabrik i Højbjerg i januar 2021. 

Muligheden for at lease gjorde, at vi kunne begynde  at pakke ind i strækfolie med det samme. Det var vigtigt for os, at vores kunder skulle kunne mærke effekten af forbedringerne så hurtigt som muligt,” siger Steen Marstal.  

Med det nye initiativ gennemgår HMF kraner tre trin, inden de sendes fra fabrikken:  

  • Kranen pakkes ind to gange fra top til bund  
  • Beskyttelsesfolie trækkes over den indpakkede kran for ekstra beskyttelse mod regn og sne 
  • Kranen pakkes omhyggeligt ind fra top til bund igen. 

En del af et større initiativ 

Flexrobotten er en del af et større initiativ, der har til formål at forbedre beskyttelsen af HMF kraner under transport og, hvis de evt. skal stilles på lager. 

I marts 2020 lancerede HMF også et initiativ, der skal forbedre beskyttelsen af reservedele under transport. 

Alle kranreservedele pakkes nu i separate paller med låg, der sendes sammen med kranen. Tidligere blev dele som støttebenscylindre bundet direkte til kranens palle. 

Som en del af initiativet udstyres HMF’s langarmskraner (L-kraner) desuden nu med et nyt transportbeslag. Dette sikrer, at kranarmen er fastgjort under transport og ikke risikerer at blive stødt. 

Vi har allerede modtaget en masse positiv feedback og fået færre reklamationer siden initiativet blev lanceret i 2020,” siger Steen Marstal. "Vores håb er, at vores nye initiativ omkring indpakning af kranerne modtager samme respons."