Brian fra Nordjysk Hydraulik og CEO HMF Group Brian Stage foran HMF kran

HMF sikrer bedre og mere fleksibel dækning i det Nordjyske

5. marts 2020
 

Nordjysk Hydraulic ApS ny HMF-servicepartner

Evnen til at sikre, at kranføreren får hjælp, når uheldet er ude, er vigtig for at sikre lønsomhed for vores kunder – det er en af årsagerne til, at vi nu styrker vores servicedækning i Nordjylland. Vi indgår samarbejde med Nordjysk Hydraulic ApS – en partner med mange års erfaring fra kranbranchen”, siger Steen Lervad, som er serviceansvarlig for HMF Group A/S’ aktiviteter i Danmark.

Udover almindeligt servicearbejde på værkstedet i Aabybro råder Nordjysk Hydraulic ApS også over mobilservice, som betyder, at HMF nu kan sikre en hurtig og fleksibel service på stedet hos vores kunder, når mindre servicearbejde skal udføres.

Vi skal stræbe efter at være tilgængelige, når kunderne har behovet. Med vores partnerskab med Nordjysk Hydraulic ApS kan vi nu tilbyde døgnservice med en hurtigere tilgængelighed, end vi har gjort hidtil. Samarbejdet med Nordjysk Hydraulic ApS og vores egne folk i Nr. Sundby sætter et kompetent hold, som kan sikre øget tryghed for vores fælles kunder”, fortæller Steen Lervad videre.

Vi er begejstrede over samarbejdet med HMF. Det er en blåstempling af min virksomhed, at en så velrenommeret virksomhed som HMF ønsker at have Nordjysk Hydraulic ApS som servicepartner. Som servicepartner kan vi endnu mere end hidtil. Vi får specialudstyr, så vi fremover kan servicere alle HMF-kunder både med det rette grej og knowhow. Samtidig vil vi lagerføre og sælge gængse HMF-reservedele fra vores eget lager. Derudover får vi med samarbejdet tilgang til at sælge en række komplementære produkter såsom tanke, pumper, løfteudstyr og meget andet”, siger Brian Nielsen – Ejer af Nordjysk Hydraulic ApS.

Brian Nielsen startede Nordjysk Hydraulic ApS i 2012. Han bringer 25 års erfaring fra kranbranchen med sig til HMF. HMF Group A/S er en 100 % dansk, fondsejet virksomhed, der i år fejrer sit 75 års jubilæum som kranleverandør til det danske marked.

På billedet ses ejer af Nordjysk Hydraulic, Brian Nielsen (tv) og CEO ved HMF Group A/S, Brian Stage (th).

Find mere om Nordjysk Hydraulic ApS her.