Sådan sparer du 6 ugers ventetid og penge med en konceptbil

4. marts 2020
 

StarTklar-koncept korter ventetiden ned

Vognmænd kan skrive under på, at køb af en lastbil kan være både tidskrævende og dyrt. Bilen skal gennem fremstilling, opbygning, lakering og andre procedurer, og det kan medføre ventetid på over et år. For at få bugt med denne udfordring har Mercedes skabt det skandinaviske koncept StarTklar, og tilbage i 2018 kom 5 forskellige konceptbiler på det danske marked. Én af dem er konceptbilen Actros 2532 L udstyret med en HMF 2820K kran, og HMF er i den forbindelse certificeret Mercedes-opbygger.

En pakkeløsning med personligt præg

StarTklar-konceptet tilbyder vognmænd en slags ”pakkeløsning”: En færdigopbygget konceptbil udstyret med de mest efterspurgte funktioner og egenskaber. En sådan pakkeløsning kan spare vognmanden op til 6 ugers ventetid.

Bilen er en tømmerhandelbil udstyret med en HMF 2820K5-RCS og specialbygget lad. Selvom lastbilen er tænkt som en pakkeløsning, er det stadig muligt for kunderne at sætte deres personlige præg på kran og bil. Det vil blandt andet også være muligt at vælge mellem vores 2320K5-RCS eller 1920K5-RCS i stedet for en 2820K5-RCS kran.

Brug din tid bag rattet

Med en Actros-konceptbil kan du høste mange fordele. Kort ventetid, konkurrencedygtig pris samt nem vedligeholdelse og service er blot nogle af de fordele, som transportvirksomheder kan nyde godt af ved at vælge en konceptbil.

Hos HMF er vi meget tilfredse med dette samarbejde, og vi forudser en fremtid, der byder på flere samarbejdsprojekter med lastbilproducenter, således at vores kunder kan bruge deres tid bag rattet i stedet for i venterummet.

Vil du gerne høre mere om en StarTklar konceptbil? Find din nærmeste forhandler her.