Redningskøretøj med kran til det ungarske brandvæsen

4. juni 2020
 

Brandslukning, redning af dyr og bugsering af køretøjer er blot nogle af de opgaver, som det ungarske brandvæsen, OKF, tager sig af. Til disse vigtige opgaver har de for nylig anskaffet nye redningskøretøjer udstyret med stærkt panser og 1320K kraner fra HMF.

Specielt panser til kemiske katastrofer og brande

Dette særlige redningskøretøj kaldes Komondor. Komondor RDO-4332 ejes af det ungarske brandvæsen og bruges til en række redningsopgaver som bl.a. brandbekæmpelse, bugsering og nødhjælp til dyr og mennesker.

Køretøjet er desuden udstyret med et specielt panser, der gør den velegnet til en række farlige opgaver. Bilen er for eksempel velegnet til at håndtere kemiske og radioaktive katastrofer. Dette betyder, at i tilfælde af en nuklear ulykke eller katastrofe, er køretøjets passagerer beskyttet og kan bruge lastbilen til redning eller brandslukning.

Køretøjerne er udstyret med HMF 1320K3 RCS-kraner, som er installeret af vores ungarske partner, Hydrotest Kft. Kranen leveres med HMFs stabilitetssystem EVS, som gør det muligt at udvide kranens arbejdsområde under vanskelige forhold - hvilket kan være nyttigt i vanskelige redningssituationer.

HMF ønsker det ungarske brandvæsen held og lykke med deres nye redningsbiler (selvom vi håber, at de ikke får brug for dem for ofte 😉).