5 fede kranopgaver fra Alpernes land

4. marts 2020
 

Schweiz er et meget mangfoldigt land - og det samme er de opgaver, som vores HMF kraner støder på der. Heldigvis er vores kraner velegnet til meget forskelligt terræn og mange forskellige opgaver. Vi har samlet et par spændende kranopgaver fra det bjergrige land til dig lige her.

Studhalter Transporte GmbH

Denne sorte perle bruges af Studhalter Transporte GmbH, der er specialiseret i konstruktion og event-logistik. Vores 2420K er monteret på en sort lastbil, og kranen bruges på dette billede til tungløft af en båd på en solrig dag i Schweiz. Virksomhedens flåde huser også en anden HMF kran; en 5020K6, der også klarer forskellige opgaver for virksomheden.

Glas Trösch

Denne hvide duo er her på arbejde for den internationale glasfabrik, Glas Trösch. Et så skrøbeligt materiale som glas har brug for omhyggelig og pålidelig håndtering, og derfor kunne HMF levere to 2120K kraner, der er perfekt egnet til dette nænsomme arbejde.

Christen Trans AG

En anden imponerende duo - denne gang i rød - bruges af firmaet Christen Trans AG. Virksomheden bruger disse to røde Scania’er monteret med HMF 1820 kraner til deres transportarbejde. Begge kraner er lette at tage af takket være en aftagelig krankonsol. Dette er meget nyttigt, hvis vognmanden ikke har brug for kranen til en specifik opgave. Således kan han efterlade kranen i sit firma eller hvor det er mest praktisk for ham. Dette gør det til et meget fleksibelt værktøj for kranoperatøren.

Wanzenried Bau AG

Wanzenried Bau AG er aktiv inden for bolig- og industribyggeri samt offentligt byggeri. Denne 2620K kran er monteret på en MAN 6x6 lastbil, og den hjælper virksomheden med forskellige transportopgaver i byggebranchen rundt omkring i Schweiz.

KIBAG

KIBAG er en førende schweizisk virksomhed inden for byggematerialer og byggesektoren. Virksomheden udfører en lang række forskellige opgaver og bruger HMF kraner i deres arbejde. På dette billede er en HMF 4020K kran monteret på KIBAGs blågrå Mercedes.