Når havet flytter sand – flytter vi det tilbage
Ombord på sandsugeren S/P Tønne er det en del af hverdagen.
“Efter blæsevejr lægger sandet sig i indsejlingen, og så skal vi ud at suge det væk, så skibene stadig kan komme ind og ud,” fortæller styrmand Kasper Jensen, som har arbejdet ombord siden 2019.
På årsbasis flytter besætningen omkring 150.000 kubikmeter sand – et kontinuerligt arbejde, hvor præcision og driftssikkerhed er afgørende.
En kran, der holder – år efter år
Ombord på S/P Tønne er der monteret en HMF M180 kran, som har været en del af skibet siden det blev bygget i 1989. Og selv efter mange års drift spiller den stadig en central rolle i det daglige arbejde.
“Den holder godt – selvom den er fra 1989,” siger Kasper.
Kranen bruges blandt andet, når skibet er fuldt lastet med sand. Her sejler besætningen ind til kaj, hvor kranen håndterer det lange sugerør, som bruges til at pumpe sandet videre op på stranden. Derudover er kranen en vigtig del af vedligeholdelsen ombord, hvor den bruges til at løfte tunge komponenter og reservedele på plads – noget der er nødvendigt i et miljø, hvor sand og saltvand slider hårdt på udstyret.
Stabilitet, der gør en forskel
For Kasper er det især kranens stabilitet, der skiller sig ud:“Den her model har to cylindere, og det giver en markant bedre stabilitet under løft. Jeg har tidligere arbejdet med kraner med én cylinder, og de er bare ikke lige så stabile.”
Og netop stabilitet er afgørende, når arbejdet foregår til søs, hvor forholdene sjældent er helt rolige.
Et arbejde, der aldrig stopper
Arbejdet med at vedligeholde havnens dybde følger naturens rytme.“Vi bliver aldrig arbejdsløse – det kører bare rundt i ring med vejret i Danmark,” siger Kasper med et smil. Og midt i det hele er kranen et fast holdepunkt – en driftssikker løsning, der fortsat leverer, år efter år.
.jpg)
.jpg)